Dagen startede med morgenmad, hvilket ikke er så udsædvanligt, hvis det ikke var fordi man ved indtjekning skulle fortælle hvad man ville have. Da Gitte stod for indtjekningen, og morgenmaden var inkluderet, så bestilte hun alt til mig. Så efter en gang grød med honning, fik jeg fuld skotsk morgenmad (bacon, æg, pølse, blodpølse, ristede svampe, ristet tomat, haggis og lidt toast og en croissant til at toppe op med), samt youghurt, skinke, ost og et æble. Tjeneren kom med et ekstra bord for at få plads til det hele. Lad mig blot konstatere jeg blev mæt 😂
Aftenen før havde jeg plottet hotelværtens rute ind i vores gps, og Gitte havde fundet overnatning på Muthu Ben Doran Hotel i byen Tyndrum.
Turen var rigtig fin, og der var næsten ingen trafik på ruten. Vejret var skotsk, hvilket vil sige skyet og ind imellem lidt meget let regn.
Efter nogen dejlige timer på gode veje og fantastiske landskaber, nåede vi midten af turen, hvilket var en færge over Loch Long.
Derefter gik det stille og roligt langs lochs og grønne bjerge.
Undervejs opdagede vi, at vi pludselig var på en af de veje vi kørte på sidste gang vi var Skotland (deraf titlen på dette blogindlæg).
Til slut nåede vi vores hotel. Et smagløst sammensurium af noget Indisk, plastik og glimmer. I receptionen hang der et stort billede af grundlæggeren, Dr. M.G. Muthu, som mest af alt ligner en narkobaron. Vi følte os lidt som ufrivillige deltagere i Nul Stjerner 😂
Heldigvis skal vi ikke bo her, kun overnatte en enkelt nat 😀
Godnat herfra.