Mod nordkysten

Morgenen på vore indiske hotel i Skotland var uden de store sværdslag – morgenmaden var lidt trist, men vi fik dog smurt et par sandwich vi tog med til senere.

Da vi pakkede motorcyklen stiftede vi for første gang bekendtskab med Skotlands berygtede Highland Midges (svie-mitter). Det var forhåbentlig første og sidste gang.

Vejen førte os gennem Glen Coe – selv om vi har været der en gang tidligere, så er det stadig et meget imponerende sted.

Glen Coe

Fra Glen Coe kom vi forbi Loch Ness og Fort William, og kørte videre nordpå.

På et tidspunkt kom vi forbi et mindesmærke for soldater fra 2. Verdenskrig, snuppede et billede.

Krigsmindesmærke i Spean Bridge, Skotland, dedikeret til britiske kommandosoldater fra 2. verdenskrig.

Da vi kom forbi Isle of Skye, tog vi lige et smut over broen – så er den også krydset af på vores bucket list 😀

Mig på Isle of Skye med Sky Bridge broen i baggrunden

Efter en kort pause på Isle of Skye kørte vi videre nordvest på. Hele tiden var landskaberne bare vildt imponerende.

Frokost med udsigt
Bare et tilfældigt stop i det skotske højland

Den sidste del af dagens tur gik over noget højslette, og en smule af NC500 – hvilket står for North Coast 500, en klassik rute der går langs Skotlands nordlige kyst, og er 500 mil lang. Vi tager dog kun nogen bidder af den, da der er lidt meget turisttrafik på den.

Vejret skal også lige nævnes, især med tanke på den hedebølge der plager Europa i disse dage. Her er det mellem 15 grader om morgenen, og op til 23 om dagen. Så alt i alt meget behageligt, især fordi det holder tørt, hvilket er en smule udsædvanligt, men også dejligt.

Til slut nåede vi vores hotel, The Millcroft Hotel & Bar. Imponerende udsigt, og okay værelse. Maden var uinspirerende, men sådan er det oftest i Skotland.

The Millcroft Hotel & Bar
Udsigten fra vores værelse. Vejret var som det oftest er i Skotland.

Hermed godnat fra Gairloch 😊