I dag var vi med Ryoko i Chiba hvor hun bor og har sine skoler. Vi tog selv toget (det tog 45 minutter og vi kom slet ikke ud af Tokyo – stor by) til Nishi Chiba hvor Ryoko ville møde os. Hun havde en pige, Meimee, som er god til engelsk og havde boet et år i sverige. Hun havde også sin gode veninde med. Først skulle vi i Chiba Park og se en berømt lotusblomst som en eller anden Japaner havde fundet som efter sigende skulle frøet som han fandt være over 2000 år gammelt og alligevel havde blomstret. Nær parken var også Chiba Monorail hvor toget hang under skinnerne. Meget futuristisk.
Efter Chiba Park skulle vi til Ryokos ene skole, en teknisk skole der udanner folk til lærere. Her så vi deres udsmykning fra Hanabi festivallen i sidste uge. Her hænger man et ønske på en kæmpe afsavet bambusgren nær et vindue. Når så vinden blæser i grenene og bladene på bambusgrenen hører guden dit ønske.
Derefter stod det på frokost hos en meget lokal restaurant lige om hjørnet. Af med skoene og op på tatamimåtterne ved et lavt bord. Det var traditionel bento, hvor maden kommer i en flot lakkasse med en masse skåle til. Det meste var fisk.
Efter frokost skulle vi til Ryokos high school. På hovedindgangen havde de sat et ‘Velkommen’ skilt skrevet på dansk og et dansk flag op. Vi skulle deltage i billedkunstklassen hvor vi skullr lære at farve traditionel japansk papir. Anna og jeg blev præsenteret for klassen. Pigerne blev straks vilde med ‘Papa’ som de kaldte min far og de var fnisende og røde i hovedet hver gang han kiggede på dem. De kunne ikke meget engelsk men de kunne da få sagt at han var ‘handsome’. På en pigeskole som denne kommer der nok ikke mange høje europæiske mænd forbi.
Efter timen afleverede vi gaven vi havde med – danske julestjerner de selv kunne folde. Der blev vist udførligt hvordan de kunne lave denne ‘danske origami’.
Derefter skulle vi præsenteres for rektor. Meget officelt.
Derefter blev min søster og jeg klædt fint ud i traditionelle ‘yukata’ som er sommerudgaven af en kimono. Min viste for meget bryst så jeg fik et håndklæde under brystet til at udligne figuren til det japanske ideal.
Og så blev vi først hen i tatamirummet på skolen hvor den japanske teceremoni-klub holder til. Og der blev taget billeder. Mange billeder. I traditionel japansk siddestilling, sammen med de studerende osv. Og så kom skolefotografen også og skulle tage billeder. Wow.
Så blev det tid til den japanske teceremoni. Vi skulle sidde på knæ og alting foregik helt præcist foreskrevet efter reglerne. Det tog næsten en time. Av mine ben.
Efter teceremonien skulle pigerne vise os hvordan man lavede origami. Jeg var hurtigere end dem til at lave den klassike trane og det gik rent ind. Mere fnis og en masse hastigt japansk. Vi var populære.
Til slut ville de vise os deres form for sten-saks-papir. Den der vinder skal slå den der taber i hovedet med en foldet avis. Den der taber skal så skynde sig at tage en hjelm på og beskytte sig. De ville selvfølgelig alle spille i mod min far.
i
Efter det var det farvel til skolen. Pigerne fulgte efter os hele vejen ud. Derefter kig vi hen til Chibas midte og fik Kaiken Sushi – rullende sushi. På det længste sushibånd jeg nogensinde har set.
Sushien er slet ikke som hjemme – her er meget mere fisk. Du betaler per tallerken efter dens farve. Grøn the tanker du selv hvor der er er haner med kogende vand hele vejen langs bordet.
Efter maden fik vi dessert på et vesterlandsk sted. Her mødte vi også Ryokos ven Hiroki som skal på udveksling i Danmark snart. Han kunne en smule dansk.
Efter kage gik turen hjem igen med tog. Lang dag.
Mille
(385)