Efter en god morgenmad med blandt andet hjemmelavede marmelader, baguette, ost, og blødkogte æg, steg vi på vores trofaste italienske ganger – hvorefter hun satte ud to gange, før hun endelig kom til live – hun vil helt sikkert ikke tages for givet 😅
Første ben på dagens tur var til Freiburg ved Schwarzwald. Vejene var lidt som danske landeveje på en hverdags morgen – godt med trafik. Dog var udsigten til Schwarzwald et ganske godt plaster på såret
Mens vi indtog et par sandwiches i Freiburg – vi smører altid et par sandwiches til senere når vi spiser morgenmad – så fandt vi nattens logi, og vores port til de franske alper.
Stedet var lidt dyrt, men så til gengæld spændende ud – og med en lækker restaurant.
Ruten førte os gennem Schweiz, som vi havde købt e-vignette til, så vi kunne benytte motorvejene. Dette var for at undgå de franske emissions zoner, der omgiver de fleste større byer i Frankrig. For at køre i de zoner skal man have en anden vignet, der skal bestilles mindst 14 dage før man skal bruge den (vi var for sent ude).
Starten af turen gennem Schweiz var lidt små kedelig, til gengæld var der godt med trafik og vejarbejde.
Hvis starten var lidt kedelig, så tog slutningen revanche. Endelig var vi midt i de store bjerge, og selv motorvejen forsvandt til sidst. Det sidste stykke var lækre snoede veje, der klamrede sig til de stejle bjergsider.
Grænseovergangen til Frankrig betød starten på fransk asfalt (ujævn og lappet), heldigvis med samme flotte landskab.
Små 20 km inde i Frankrig, nåede vi vores destination med det imponerende navn, Hôtel Restaurant Les Chalets de Philippe.
Det hele ligner noget taget ud af en romantisk julefilm, bare uden sne. Alle husene/hytterne havde stadig kunstgran med tændte blå lyskæder på alle vindskeder.
Den venlige mand i receptionen viste os hen til vores hytte for natten, samt hvor vi kunne gå i sauna, noget hamam badehalløj, og vore egne hot tub (indtil kl. 18 kunne alle gæster benytte den, men efter 18 var den heeelt privat).
Hytten var i to etager, og vi havde åbenbart kun underetagen. Heldigvis boede der ingen på 1. sal, for der var ingen mulighed for at låse af mellem de to etager.
Vi havde glædet os til dejlig mad, for den del blev der gjort meget ud af på deres website. Problemet var blot at den var lukket for tiden. Heldigvis havde nabohotellet en åben restaurant, og de kunne i hvert fald lave mad… 😋
Derefter hjem til hytten og nyde en kop varm kakao på terrassen, med den flotteste udsigt til Mont Blanc’s imponerende 4808 meter sneklædte tinder.
Så er det vist tid til at slutte for i dag.
(27)