Dagen startede med en kop kaffe og et par kiks på værelset, og så i sadlen med kursen sat mod Lake District.
Inde i Lake District var vores første mål at finde en kop kaffe og lidt ordentlig morgenmad, og derefter endnu en omgang sten, dennegang Castlerigg Stone Circle – stenene var fine, endda med en slags alter-/offer-sten, men omgivelserne var virkelig flotte.
Turen gennem smukke Lake District førte os også gennem Windermere – Beatrix Potter’s hjemby, forfatter til Peter Kanin. Selve Windermere er en smuk lille by, men fuldstændig overrendt af turister.
Ude af Lake District fandt vi en hyggelig pub i byen Beetham. Her var vi de eneste fremmede, og der indtog vi lidt rar mad, med en god lille lokal øl til.
Med maverne fyldte, og frisk benzin på vores italienske ganger, strøg vi på motorvejen mod Wales. Vi bryder os ikke om motorvej, men ruten gik mellem Liverpool og Manchester, og vi bryder os endnu mindre om store byer, så motorvejen var det mindste af to onder.
I Wales satte vi næsen efter vores næste nattely. Dennegang en pub ved navn The Jockey and The Horse i Knighton.
Det er et livligt sted, og vi kom kun lige ind ad døren før de lokale ville vide hvem vi var, og hvor vi kom fra. Dette er faktisk vores opfattelse af Wales generelt, utroligt imødekommende mennesker, men ret svære at forstå på grund af dialekten. De forstod dog, at jeg virkeligt trængte til en pint god lokal øl… 😂
Efter lidt god mad, var pubben, og deres gårdhave, fyldt med glade mennesker i alle aldre. Nogen pints lokalt øl senere, og glas vin til Gitte, gik vi på værelset – mens jeg skriver dette er festen stadig godt i gang. Godt pubberne lukker kl. 23 😀
(30)