Min storebror og hans kæreste har længe lokket for vi skulle komme ned og besøge dem i Italien – der har de deres ferieresidens, som er noget der kaldes et andelshotel. Min lillebror ville også gerne med, så for første gang nogensinde skal vi køre sammen gennem Europa på motorcykler.
Rejseholdet
Planen er at sigte på Innsbruck i Østrig, og derfra køre gennem alperne og benytte de mindre brugte pas (hvor det er muligt) over (og under) bjergene. Derefter videre til Oro i italien.
Pas vi håber at krydse:
- Brenner (en nødvendighed) (1370m)
- Passo delle Erbe (1987m)
- Passo Gardena (2121m)
- Sela de Culac (2018m)
- Passo Sella (2240m)
- Passo Pordoi (2239m)
- Passo Falzarego (2105m)
- Passo di Giau (2236m)
- Forcella Aurine (1299m)
- Passo Cereda (1369m)

Turen gennem bjergene. Kryds fingre for vi undgår bjergtrolde og det der er værre 😉
Planerne er lagt, og de sidste indkøb er foretaget – nu venter vi blot spændt på afrejsedagen oprinder.
Vi glæder os…
(72)


