Vi startede dagen med morgenmad på vores kro/hotel, Ca’ Cerfogli. Da vi havde afregnet for mad og drikke, fik vi lige fået en pose hjemmelavede biscotti til turen (vi havde jo næsten ikke fået noget at spise).


Ruten til Oro blev lavet med Google Maps, hvor vi valgte at undgå motorveje, og ikke komme for tæt på byerne Firenze og Siena. Det bragte os af mange små krøllede veje gennem den bjergkæde der hedder Appenninerne. Varmen var fornuftig, set i forhold til Posletten.

Mens vi holdt en lille pause i byen Grizzana fik vi kontakt til Rasmus. Motorcyklen var blevet hentet, og han ville snart få udleveret en bil.

Først flere timer senere ankommer Rasmus’ bil, og han kan endelig køre mod Oro. Den plan går så i vasken efter to timers kørsel, hvor han bliver nødt til at køre tilbage – den bil de har skaffet kan kun afleveres hvor den er udleveret, hvilket er i strid med betingelserne i vejhælpsforsikringen. Så han ender med endnu en overnatning i Varna. Til gengæld vil han i morgen få en bil der kan afleveres i Bologna, hvor han forhåbentlig snart skal hente sin motorcykel igen.
Vi er stadig på vej mod Oro, og jeg får genopfrisket min svingteknik på de dårlige småveje vi kørte på i bjergene. Forhåbentlig kan jeg snart få slidt dækkene lidt på siderne i Alperne, på veje uden huller, grus, og traktorer.

Den sidste del af vejen til Oro mindede var desværre lige så varm som dagen før. Heldigvis var der vin og øl i køleskabet da vi nåede frem.

Lars og Tine tilberedte et dejligt måltid, og vi fik snakket lidt om planerne for de næste dage, og selvfølgelig om Rasmus – som vi håber er her i morgen.
Til sidst måtte vi kaste håndklædet i ringen, og overgive os til sengen.
(36)