Koyasan og Osaka

Vi kørte med tog til Koyasan, et bjerg hvor der ligger over 100 templer dedikeret til en speciel sekt af buddismen som en munk grundlage i 800-tallet. Det tog shinkansen, ekspresstog og kabeltog op af bjerget for at komme derop. Vi skulle bo i et munkekloster med tilhørende tempel, et virkelig fredfyldt sted i traditionel japansk stil.

Da vi ankom ved 4-tiden skulle vi straks til meditation. Her lærte vi at meditere i følge shingo-buddismen, hvor man også messer.
Munken der lærte os det var mester i det og efter sessionen fik vi lov til at stille spørgsmål til ham. Vi fandt ud af at han havde valgt buddismen fordi hans egen far ikkr havde haft tid til sin familie, og munken ville så finde et sted hvor han kunne gøre op med den japanske arbejdsbi-norm. Munken var også gift og havde en lille datter, og når han ikke var i templet så dyrkede han sine egne grøntsager.

Senere stod det på munkemad. Alt er vegetarisk og uden løg. Masser af tofu, intet smag.
image

Efter aftensmad gik vi en tur på en gravplads/memorial for at se den oplyst af lamper om natten. Det var et kæmpestort område omkranset af japanske cædertræer. Stien var over to km lang.
Efter at have kigget på klamme store edderkopper hele vejen frem og tilbage var det tilbage i seng.

Morgenen stod på buddistisk morgenceremoni klokken seks. Vi kom ind og blev velsignede ved at indånde røgelse. Derefter mere vegetarisk mad.

Efter tog vi på rundtur. Vi startede på gravpladsen igen. Over 20.000 store grave og ukendt antal mindre. Det er egentlig ikke grave – det er memorials. Rige og magtfulde mennesker i feudal og nutidsjapan får opført et monument der til.deres minde, og monumenet bliver opført mens de lever. Der var en memorial for den allerførst samurai i Japan. Den var mere end 1200 år gammel. Der var så også en memorial for Panasonic i den nyere afdeling.

I slutningen af gravpladsen var der et tempel hvor grundlæggeren af singo buddismen, Kobo Daishi gik i sin ‘evige meditation’ og forsvandt for 1200 år siden. Vi tror at han bare krassede af da han mediterede, men han får serveret 2 måltider hver dag i et særligt tempel.

Derefter så vi endnu flere templer og derefter vegetarisk frokost (juhu). Så skulle vi videre tilbage til Osaka hvor vi skulle have én overnatning.

Vi ankom til Osaka ved tretiden og vi gik ud til aftensmad senere. Osaka kan bedst beskrives som Japans ’sin city’. Vi boede midt i Namba området hvor restauranter og nattelivet er. Overalt er der pachinko steder (japansk gamble), natklubber og alle de små gader var red light district. Der var endda et sted hvor du kunne betale for at en kvinde lod dig lægge hovedet på hendes knæ og så ville hun så rense og nusse dine øre i en halv time for 3.000 yen.

Vi spiste sukiyaki (en stor gryde med alt muligt i som bliver tilberedt ved bordet) og fik is og kaffe med op på værelset.

Næste dag så vi Osaka Castle, men det var for varmt til at bevæge sig så vi blev nede mens de andre tog en tur op i slottet. Vi fik dog et billede med en samurai og en kold slush ice. Det var 33 grader i skyggen og jeg vil slet ikke vide hvor varmt der var i solen.

Nu går turen til Hiroshima og Miyajima.

Mille

(410)

Skrevet fra Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark.

Kategorier: Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Takayama

Turen gik fra Hakone klokken to om eftermiddagen. Vi skulle køre 5-6 timer i tog til en by hvor de har holdt den traditionelle byggestil, Takayama.

Vi kørte med bjergtog hele vejen, nok den smukkeste tur jeg nogensinde har kørt i tog. Hele vejen regnede det, der kom nok mere end 60 mm regn den eftermiddag. Hele vejen kørte vi langs en flod der brusede pga det ekstra vand fra regnen. Der var også opsat vandkraftværker hele vejen op igennem bjergene. Nogen gangr blev toget nødt til at stoppe fordi der kom for meget vand over skinnerne.

Da vi ankom til Takayama regnede det ikke længere, heldigvis. Vi skulle bo på et sted der er en komplet replika af et gammelt japansk flerfamiliehus. I hver vores rum var der et opholdsrum, soverum og et therum med ildsted i midten. Da de viste os rundt i rummene jokede vi med at vi gerne ville have tændt op, og straks var det ‘hai, hai, we bring fire, we bring wood’. Vi undlod dog at tænde op for her er varmt i forvejen.

Senere gik vi ud for at spise. Takayama ligger i Hida regionen som er kendt for sit Hida Beef som er ligesom det berømte Kobe kød. Det var et grill-selv sted og det er det mest velsmagende oksekød jeg nogensinde har smagt.

image

Vi fik masser sake til. I seng med os.

Dagen efter skulle vi tidligt op og på rundtur i byen. Vi så deres morning marked og traditionelle gade hvor sakebryggerne holder til. Deres kendetegn er en kæmpe bold af cedertræ der hænger oppe over indgangen til butikken.

Vi fortsatte til det gamle rådhus og blev vist rundt og fik set hvordan japansk velstand så ud i gamle dage.

Efter det var der fri tid resten af dagen hvor vi shoppede sake og souvenirs. Vi gik også op af bjerget for at besøge deres frilandsmuseum, en gammel bevaret landsby Takayama no Sato. Her så vi hvordan bønderne levede i 1700-tallet og helt op i 1900-tallet. De første fotografier der blev taget af landsbyen da den stadig var i funktion blev taget af de første vesterlændinge der kom dertil.

image

Ned af bjerget, tilbage til hotellet, i onsen (fællesbad med hot spring) og så til traditionel 12-retters japansk menu. Meget mad.

image

I skrivende stund er vi på vej til Koyasan i Shinkansen for at besøge et buddistisk tempel.

Mille

(443)

Skrevet fra Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark.

Kategorier: Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Hakone og Takayama

Onsdag startede med en tur til en gade i Tokyo, hvor der sælges isenkram og udstillingsmad. Vi fik handlet bento (madkasse), spisepinde, en lækker køkkenkniv og lidt andre ting og sager. Vi fandt også et par specialbutikker for kaffeelskere, og Mille måtte bare ha’ nogen ekstra gode bønner med hjem.

Inden vi skulle videre til Hakone skulle vi lige ha’ lidt hyggeligt at spise, og gik på et fint konditori for at få en is og kaffe. Jeg skulle bare hav lidt vanilleis, den blev serveret i en skål med tøris – en lidt speciel oplevelse.
image

Derefter satte vi kursen mod Hakone.
Hakone er kendt for sine varme kilder og er et aktivt vulkansk område – der har dog ikke været nogen udbrud i 3000 år. En del af turen foregik med Shinkansen, 270 km/t er hurtigt, men føles næsten ikke – man suser bare gennem landskabet.
Efter lidt Koreansk aftensmad vi selv grillede ved bordet fik vi endelig prøvet at både i de varme kilder som Japanerne elsker så meget. Da vores rejseselskab var de eneste på hotellet gav det heldigvis ingen problemer at vi har tatoveringer – folk med tatoveringer har ellers normalt ikke adgang pga Yakusa (den japanske mafia).

Næste morgen var det meningen vi skulle på tur rundt om krateret og den sø der er i det. Vi nåede dog ikke langt dør de lukkede det hele pga dårligt vejr. Det blæste hele 33 m/s der hvor vi skulle have værer, så det var nok meget godt.
Vi besøgte i stedet en replika af en 400 år gammel gammel kontrolpost. Her besøgte vi en mand der lavede en speciel type træarbejde. Han viste os nogen bokse der kun kunne åbnes hvis man udførte 54 ting i rigtig rækkefølge. En anden bok kunne kun åbnes hvis man orienterede der stjernebillede der var i låget mod nord!
image

På det tidspunkt var vejret blevet rigtig skidt, regnen piskede ned og sigtbarheden var nogen gange under 50 meter. Godt vi skulle videre til Takayama.

I Takayama skulle vi bo helt traditionelt, og det er klart det lækreste vi har prøvet. Gitte og jeg har nærmest en lejlighed, med ildsted og alt hvad der ellers hører sig til.
image

Om aftenen prøvede vi den lokale udgave af Kobe kød, det bedste oksekød der kan købes.

image

Vi grillede kødet ved bordet i restauranten, og skyllede det ned med koldt øl og Sake.

Campai og godnat…

Søren

(383)

Skrevet fra Takayama, Gifu Prefecture, Japan.

Kategorier: Rejser | Skriv en kommentar

Med Ryoko i Chiba

I dag var vi med Ryoko i Chiba hvor hun bor og har sine skoler. Vi tog selv toget (det tog 45 minutter og vi kom slet ikke ud af Tokyo – stor by) til Nishi Chiba hvor Ryoko ville møde os. Hun havde en pige, Meimee, som er god til engelsk og havde boet et år i sverige. Hun havde også sin gode veninde med. Først skulle vi i Chiba Park og se en berømt lotusblomst som en eller anden Japaner havde fundet som efter sigende skulle frøet som han fandt være over 2000 år gammelt og alligevel havde blomstret. Nær parken var også Chiba Monorail hvor toget hang under skinnerne. Meget futuristisk.

image

Efter Chiba Park skulle vi til Ryokos ene skole, en teknisk skole der udanner folk til lærere. Her så vi deres udsmykning fra Hanabi festivallen i sidste uge. Her hænger man et ønske på en kæmpe afsavet bambusgren nær et vindue. Når så vinden blæser i grenene og bladene på bambusgrenen hører guden dit ønske.

image

Derefter stod det på frokost hos en meget lokal restaurant lige om hjørnet. Af med skoene og op på tatamimåtterne ved et lavt bord. Det var traditionel bento, hvor maden kommer i en flot lakkasse med en masse skåle til. Det meste var fisk.

image

Efter frokost skulle vi til Ryokos high school. På hovedindgangen havde de sat et ‘Velkommen’ skilt skrevet på dansk og et dansk flag op. Vi skulle deltage i billedkunstklassen hvor vi skullr lære at farve traditionel japansk papir. Anna og jeg blev præsenteret for klassen. Pigerne blev straks vilde med ‘Papa’ som de kaldte min far og de var fnisende og røde i hovedet hver gang han kiggede på dem. De kunne ikke meget engelsk men de kunne da få sagt at han var ‘handsome’. På en pigeskole som denne kommer der nok ikke mange høje europæiske mænd forbi.

Efter timen afleverede vi gaven vi havde med – danske julestjerner de selv kunne folde. Der blev vist udførligt hvordan de kunne lave denne ‘danske origami’.

Derefter skulle vi præsenteres for rektor. Meget officelt.

Derefter blev min søster og jeg klædt fint ud i traditionelle ‘yukata’ som er sommerudgaven af en kimono. Min viste for meget bryst så jeg fik et håndklæde under brystet til at udligne figuren til det japanske ideal.
Og så blev vi først hen i tatamirummet på skolen hvor den japanske teceremoni-klub holder til. Og der blev taget billeder. Mange billeder. I traditionel japansk siddestilling, sammen med de studerende osv. Og så kom skolefotografen også og skulle tage billeder. Wow.

Så blev det tid til den japanske teceremoni. Vi skulle sidde på knæ og alting foregik helt præcist foreskrevet efter reglerne. Det tog næsten en time. Av mine ben.

Efter teceremonien skulle pigerne vise os hvordan man lavede origami. Jeg var hurtigere end dem til at lave den klassike trane og det gik rent ind. Mere fnis og en masse hastigt japansk. Vi var populære.
Til slut ville de vise os deres form for sten-saks-papir. Den der vinder skal slå den der taber i hovedet med en foldet avis. Den der taber skal så skynde sig at tage en hjelm på og beskytte sig. De ville selvfølgelig alle spille i mod min far.

image

i

Efter det var det farvel til skolen. Pigerne fulgte efter os hele vejen ud. Derefter kig vi hen til Chibas midte og fik Kaiken Sushi – rullende sushi. På det længste sushibånd jeg nogensinde har set.

Click to view video.

Sushien er slet ikke som hjemme – her er meget mere fisk. Du betaler per tallerken efter dens farve. Grøn the tanker du selv hvor der er er haner med kogende vand hele vejen langs bordet.

image

Efter maden fik vi dessert på et vesterlandsk sted. Her mødte vi også Ryokos ven Hiroki som skal på udveksling i Danmark snart. Han kunne en smule dansk.

Efter kage gik turen hjem igen med tog. Lang dag.

Mille

(374)

Skrevet fra Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark.

Kategorier: Rejser | Skriv en kommentar

Tsukiji, Roppongi Hills, Ginza og Asakusa tempel

I dag var det først tur med rejseselskabet. Guiden havde et lille gult flag han kun vifte med når vi gik i det han kaldte ‘dangerous areas’. Vi skulle være sammen med gruppen, hovedsagligt egoistisk amerikanere, juhu.

Igennem myldretiden i metroen til Tsukiji fishmarket.

image

Man måtte desværre ikke tage billeder derinde, men her er et billede fra en sushi stederne der lå lige ved siden af. Allerede klokken ni om morgenen var der kø for at få det friskeste sushi i verden.

Vi fik at vide fra guiden at der hver dag kom 820 forskellige slags havdyr igennem. Og der var godt nok mange underlige dyr der lå der og sprællede. Det mest spændende var dog de kæmpemæssige tun som bruges til sushi.

image

Pitstop ved et lille shinto skrin (på billedet ses ræve-statuer der repræsenterer guden der hører tiæ.skrinets hjælpende ånder) ved siden af og så videre til Roppongi.

Vi skulle til Roppongi Hills, en meget høj bygning midt i Roppongi bydelen. Op til 52. etage med en elevator der kun tog 40 sekunder.
Flot udsigt.

image

Efter Roppongi gik turen til Ginza, det dyreste område i byen. Kvadratmeterprisen er her 2.000.000 yen om måneden (100 yen = 1 €).
Vi nåede kun lige at se Sony Building og så skulle vi have frokost på en restaurant på 6. sal. Pga de høje lejepriser så ligger de fleste restauranter oppe i højden, så.man skal være noget af en kender for at kunne finde dem.

Efter Ginza tog vi en taxa til en mole ved Sumida River. Her skulle vi fra Ginza tilbage til Asakusa med båd.

image

Tilbage i Asakusa skulle vi se det store buddist tempel der. I dag og i morgen er der Lanterne-frugt-festival hvor de sælger den specielle lanterne plante og ellers fornøjer sig med festivalmad (stegt blæksprutte på pind, søde snager og grillet fisk i alle variander) og spil som fx at fange levende guldfisk og skildpadder med net.
Efter guiden fik fortalt om buddist templet kig vi hjem til Ryokanen som ligger lige ved siden af. Slut på touren. Vi gik så efterfølgende ned til templet igen for at kigge på alt det lækre mad.
Min far og jeg købte en lykkeamulet hver hos munkene.

X

image

Efter det spiste vi frisk sushi på en restaurant lige ved siden af hotellet i Asakusa. Nom.

image

Mille

(472)

Skrevet fra Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark.

Kategorier: Rejser | 1 Kommentar