Genoplivning – en hands on introduktion

Synes jeg lige ville poste denne lille perle, så den ikke forsvinder i internettets informationsstrøm.


Installing Linux on a Dead Badger: User’s Notes

By Lucy A. Snyder

5 April 2004

Let’s face it: any script kiddie with a pair of pliers can put Red Hat on a Compaq, his mom’s toaster, or even the family dog. But nothing earns you geek points like installing Linux on a dead badger. So if you really want to earn your wizard hat, just read the following instructions, and soon your friends will think you’re slick as caffeinated soap.

Minimum Installation Requirements:

  1. one (1) pocketknife
  2. one (1) screwdriver, flathead, to install Duppy card (see item 4. below)
  3. computer with:
    • CD drive
    • USB, Ethernet, or a free slot for wireless networking card
    • Telnet or SSH client installed
    • cyberspiritual controller program such as FleshGolem (Mac OS X and Linux), Phranken (Windows 98, ME, 2000), or ItzaLive (Mac OS 8.1-9.x and Amiga)
  4. one (1) Duppy card (available in CardBus and PCI models) or SpiritInTheSky external adapter (available in ethernet and USB models)
  5. VüDü Linux (available from Twisted Faces Software)
  6. minimum 3′ x 3′ (1m x 1m) fireproof surface, in secure, ventilated area
  7. privacy
  8. one (1) dead badger, good condition

Optional Installation Requirements:

  • one (1) gallon of holy water (Bless! brand exorcise water is ideal) in a silver or silver-plated bucket
  • one (1) pair latex gloves
  • one (1) fluid ounce of flea-killing shampoo such as Ecto-Soothe or Mycodex
  • running water and a large sink or washtub

The following test installation was conducted on the concrete floor of the garage of a detached single-story house, on unconsecrated ground, using a 400MHz clamshell iBook, and began shortly after local sunset.

Step 1: Find a suitable badger. Specimens from zoos are ideal, but suitable badgers can be found as roadkill along highways in many parts of North America, the British Isles, continental Europe, Asia, and parts of Africa.

  • Other animals of family Mustelidae can be used in place of a badger, but an adapter may be required. See Appendix II for details.

Step 2: Once you have obtained a dead badger, check it carefully for structural damage, particularly in the spine, skull, and legs. Dead badgers do not heal, and a badger with broken legs will display limited mobility. Brain and spinal cord damage is likely to interfere with the Linux installation and render any successfully-installed system unstable, as well as voiding all explicit and implicit warranties according to the laws of any and every state, country, or alternate dimension, present or future.

  • As a precaution against infection, wear latex gloves at all times when handling your dead badger. It is highly recommended that you wash the carcass with a suitable flea-killing shampoo.

Step 3: Obtain a copy of FleshGolem or other cyberspiritual controller program. This test was conducted with a copy of FleshGolem downloaded from the Apple site’s utilities section. Follow all installation instructions carefully, including addenda in the readme.txt file.

  • All cyberspiritual controllers should be compatible with either Duppy cards or SpiritInTheSky adapters.

Step 4: Insert Duppy card or attach external SpiritInTheSky adapter. Duppy cards work best if you’re using a Mac with an Airport slot; response on the external SpiritInTheSky adapter may be sluggish. Further notes below apply only to Duppy card installation on the test iBook used.

  • The card has a hinged lid and a clear cover over what looks like a small, shallow ivory box. Open and place a small amount of hair and blood from the badger in the compartment, then close the cover, being careful not to let stray hairs stick out of the compartment. Install card into Airport slot by unlatching the small white tabs at the top of the keyboard, lifting keyboard assembly off (being careful of the wires), and inserting card into slot.

Step 5: Install Duppy card security antenna (included with card) in badger. Badgers may be run without security antennas, but this is not recommended. Insecure badgers may be hacked by anyone with a compatible card and badger bits. Each Duppy card/antenna system is uniquely coded so that a properly installed system will allow only the original user to run the badger.

  • To install antenna, make a small incision with the pocketknife at the nape of the badger’s neck. Then shove the antenna down the badger’s back under the hide. Antenna must lie as flat as possible along the spine, or security will be suboptimal. Antenna may also be installed by cutting the badger’s back skin open, but requires post-installation stitchery to restore structural integrity; this method is recommended for licensed taxidermists only.

Step 6: Install your badger’s operating system. VüDü is the preferred Linux distribution for badgers and related species (see Step 1). This distro was designed by German software engineers who contributed to the SuSE project before they started up Twisted Faces Software in Jamaica. An alternative distribution is Pooka, which is available for download at However, there is no alpha build for MacOS and Amiga, and some Windows NT users have found that the Harvey utilities built into Pooka may cause sudden, unpredictable invisibility issues.

      VüDü Tech Tips:

  • Default partitioning: /root goes in the spinal cord and brain stem, /swap and /soul go on the left hemisphere of the brain, and /usr, /var, and /home go on the right. If you’re working with a badger with damage to one of those areas, you can repartition one or the other brain hemisphere, but as noted in Step 2, using a brain-damaged badger is not recommended and may interfere with successful installation.
  • System configuration information and the spiritual components of the package come on a small, rolled-up piece of parchment. Space is available to write in a password, as well as any auxiliary programs like NecroNull. The VüDü package comes with two scrolls, but a Santeria, Vodoun, Wiccan, or Catholic priest or priestess who has undergone Twisted Faces’ scrollmaking training can also provide suitably blessed parchments. Check the VüDü home page to find a qualified cleric in your area.
  • When modifying the scroll, be sure to use chicken blood-based ink, and write neatly. Various languages may be used on the scroll — VüDü is written in SoulScript, but successful modifications have been made in Latin, Hebrew, and Enochian. Further modifications can be made by Telnetting or SSHing into your badger later; start only with essential information. After finishing modifications, roll up the scroll and stick it down the badger’s throat, all the way into the stomach. Use a screwdriver or pencil to get it all the way in.

Step 7: Install VüDü itself. In the package, there will be a large square of herb-scented paper. This is the entire code for VüDü. Fold this paper into an origami shape resembling the animal you’re installing VüDü on (see also Appendix II). There are folding directions for common animals in the box. Make a hollow inside your paper badger and add a little more blood and hair from your animal.

  • Don’t lose the paper; replacements are expensive. There are recipes for homemade paper on the Web, but getting all the information correctly transcribed is a huge task, as this must be handwritten; furthermore, the requirements of herb collecting, drying, and curing are formidable.

Step 8: Invocation/boot procedures. Place badger in center of fireproof surface, making sure ventilation is adequate and all doors are locked. Turn off all cell phones and pagers, and cease using all other unapproved electronic devices. Using the badger’s blood, smear a foot-wide pentagram around its body. Place origami code-badger at the top point of pentagram, and light paper while making the boot incantation:

Suse vivo vixi victum reduco is ea id creatura absit decessus a facultas Linux! Dev root, dev root!

  • The paper should burn with green flames. Black or gray means the herbs were improperly prepared. Purple flames indicate kernel panic; douse the flames with the bucket of holy water and abandon installation site immediately. Seek shelter at the nearest church or other consecrated area. You may need to enlist the assistance of an exorcist if you cannot reach shelter in time.
  • When you produce green smoke, it should flow over the badger and into its mouth and nose. The badger will awaken as a Linux-powered zombie. Enjoy your new undead badger.

Common Problems

  • Reanimation puts most creatures in a foul mood, and the test badger woke up murderously angry, requiring a hasty launch of FleshGolem to get the beast under control. It is highly recommended to have the computer close at hand during the incantation.
  • If the badger isn’t responding correctly, you may need to make some configuration adjustments via Telnet; instructions are in the VüDü manual.
  • If the badger does not respond at all to the boot incantation, call Twisted Faces’ tech support. Make sure to try all other troubleshooting options first. After two free calls, tech support will cost you an arm and a leg . . . and they’ll only accept fresh, gangrene-free limbs.

DISCLAIMER: No badgers or Macintoshes were harmed in the course of this test installation. Your results may vary. Please note that zombie badgers are banned in many municipalities in California and Wisconsin; zombie badgers must remain leashed at all times in Texas. Zombie badgers can move at great speeds, and are prone to sudden acceleration; use proper caution when driving your zombie badger. Do not allow your zombie badger to consume mushrooms or African snakes, or your badger may emit catchy techno music. Do not taunt zombie badgers. Prolonged use of a zombie badger may cause acne, insomnia, leprosy, unusual weather, or the end of time. Please dispose of your zombie badgers properly; consult your local recycling company for proper disposal protocols.

Copyright © 2004 Lucy A. Snyder



Kategorier: Information | Skriv en kommentar


Første dag i Kyoto. Vi var på den helt store rundtur. Vi startede i et tempel der har en helt speciel stenhave. Haven har 15 sten, men uanset hvordan du sidder og kigger ud i haven kan du aldrig se mere end 14 sten på een gang. Tallet 15 er i følge buddismen et helligt tal, så det er kun dem med ultimativ visdom der kan ‘se’ alle 15 på een gang.


Efter det tog vi til Kyotos mest berømte tempel, den gyldne pavillion. Der var super mange andre turister så vi skyndte os bare igennem for at få et billede. Hele bygningen er dækket af guld og på.øverste etage er der et meget fint lakgulv som har været dyrere at lave end selve guldet på bygning. Faktisl tjener guldet kun den funktion at beskytte lakgulvet fra varme (vist nok).
Vi skyndte os ud i skyggen og fik den bedste shaved ice på hele turen med citronsaft og sukkersyltede citroner på toppen.


Efter den gyldne pavillion var der frokost – nudler. Så gik turen videre til det gamle shogun palads. Hele bygningen er udstyret med Nattergale-gulve som med vilje er designet til at knirke når man går på dem. Ingen skal have love til at snige sig rundt i shoguns palads. Bygningen var også en af de eneste originale bygninger tilbage, alle de andre bygninger vi har set før har været genopførsler.


Efter paladset var vi så på market kun med mad. Der var flest syltede ting, radisser, agurker, blommer osv som de bruger til deres ris.


Om aftenen gik vi ud og spiste vi et meget hyggeligt område nede ved floden. Vi fik pizza og det hele var meget autentisk italiensk (woops).

Næste dag havde vi valgt at have en fri dag mens resten af gruppen tog til Nara. Vi shoppede det meste af dagen mens regnen stod ned i tykke stråler.

Sidste dag i Kyoto tog vi på et loppemarked der bliver holdt en gang om måneden inde i ved et tempel. Vi fik købt en traditionel tepotte, en japansk kniv og andre småting. Senere på dagen skulle vi til ‘Meet a Maiko’-session. En maiko er en geishani træning. Vi fik serveret grøn the og traditonelt slik. Pigen, maikoen, fortalte os at hun var 18 år gammel halvejs i sin fireårige træningsperiode. Mens de er i oplæring får de ikke løn men bor til gengæld gratis hos en husmor. Når de er færdige geisha (kun ca 20% når hele vejen igennem) er de selvstændige og en normalt geisha tjener omkring 10.000 dollars om måneden som en en rigtig god løn i Japan. Den ældste fungerende geisha i Kyoto er 90 år så det er ikke alder eller skønhed men færdighed der betyder noget i faget. De skal kunne spille på alle de traditionelle instrumenter og danse og kende te-ceremonien. Deres hår er sat flot og stort op og de får kun lavet en ny frisure en gang om ugen. Det er også denne ene dag om ugen de må gå med løst hår og derved også gå andre steder hen end den traditionelle del af Kyoto, Gion. De må fx ikke gå ned i supermarked med deres hår sat op på den specielle måde, ellers ødelægger de deres image.


Efter Maiko-sessionen var der Sayonara-dinner (farvel-middag) med gruppen hvor de fleste rejset hjem søndag. Vi fik shabu shabu på et meget fancy sted med privatrum og det hele. Stedet var så stort at vi ikke kunne finde ud igen da vi skulle få.

Nu går turen til Tokyo hvor vi har de sidste tre nætter.



Kategorier: Ikke kategoriseret | 1 Kommentar

Miyajima og Hiroshima

Vi tog shinkansen til Hiroshima, og videre fra Hiroshima med tog og færge til øen Miyajima. På sejlturen derhen så vi den berømt Othorii Gate, en stor rød shinto-port der står i vandet foran Miyajima-øen. En shinto port symboliserer overgangen fra den normale verden til ‘den anden verden’, så Othorii porten viser, at hele Miyajima ø er en stor helligdom.


Vi blev indlogeret på en ryokan lidt oppe af bjerget, og efter et par timer (vi ankom ved firtiden) var øen øde. De fleste der kommer til øen er japanere på en-dags tur, og de tager alle hjem omkring klokken fem om eftermiddagen.

Øen er også kendt for sine tamme hjorte der går frit rundt, men man må ikke fodre dem. Vi så dog en på vej til ryokanen der stod og åd en avis.


Efter ti-retters kaiseki middag gik vi ud for at tage billeder af det berømte tempel og Othorii porten. Smukt. Hjem igen, en tur i ryokanens onsen og så i seng.

Næste morgen gik vi op af det ene bjerg på øen for at tage en cable car til det andet bjergs top. Der var ulidelig varmt og vi fik svedt nok en liter vand hver på den korte ca tyve minuters tur op til cable car.
Der var en absolut smuk udsigt og varmt.
På toppen af bjerget tog mig og min søster en kagebagekursus i at lave øens traditionelle småkager der er formet som et japansk marble blad.

Fra toppen af det ene bjerg til toppen af det andet bjerg gik vi, og så gik turen ellers nedad. Vi havde vurderet nedgangen lidt forkert og det endte med at tage over halvanden time og tre liter sved at komme ned af bjerget igen. Vi så dog ‘the eternal fire’ som findes i et buddist tempel på bjerget. Ilden er blevet holdt i live i 1200 år siden ham den berømte munk Kobo Daishi tændte den. Det er også herfra at man har taget ilden til at tænde fredsflammen i Hiroshima fredspark.

Efter den hårde tur fik vi nudler og kold øl på en lokal restaurant og så var det hjem i bad.

Senere tog vi Miyajimas akvarium og så søløve show, østersfarme, edderkoppekrabber og blæksprutter.

Aftensmad var igen kaiseki middag. Denne gang var der også dybstegte østers med dressing. Det smagte fuldkommen af fiskefilet med remolade.


Morgenen efter skulle vi videre tilbage til Hiroshima. Her så vi Hiroshima Peace Memorial Park og dens mange monumenter samt museet til minde om den første atombombe der blev smidt over Hiroshima, dræbte mere end 200.000 mennesker og startede The Nuclear Age.


Nu går turen til Kyoto i shinkansen fuld af hostende japanere. I Kyoto er der over 35 grader så det skal nok blive sjovt (-_-‘).



Kategorier: Rejser | Skriv en kommentar

Koyasan og Osaka

Vi kørte med tog til Koyasan, et bjerg hvor der ligger over 100 templer dedikeret til en speciel sekt af buddismen som en munk grundlage i 800-tallet. Det tog shinkansen, ekspresstog og kabeltog op af bjerget for at komme derop. Vi skulle bo i et munkekloster med tilhørende tempel, et virkelig fredfyldt sted i traditionel japansk stil.

Da vi ankom ved 4-tiden skulle vi straks til meditation. Her lærte vi at meditere i følge shingo-buddismen, hvor man også messer.
Munken der lærte os det var mester i det og efter sessionen fik vi lov til at stille spørgsmål til ham. Vi fandt ud af at han havde valgt buddismen fordi hans egen far ikkr havde haft tid til sin familie, og munken ville så finde et sted hvor han kunne gøre op med den japanske arbejdsbi-norm. Munken var også gift og havde en lille datter, og når han ikke var i templet så dyrkede han sine egne grøntsager.

Senere stod det på munkemad. Alt er vegetarisk og uden løg. Masser af tofu, intet smag.

Efter aftensmad gik vi en tur på en gravplads/memorial for at se den oplyst af lamper om natten. Det var et kæmpestort område omkranset af japanske cædertræer. Stien var over to km lang.
Efter at have kigget på klamme store edderkopper hele vejen frem og tilbage var det tilbage i seng.

Morgenen stod på buddistisk morgenceremoni klokken seks. Vi kom ind og blev velsignede ved at indånde røgelse. Derefter mere vegetarisk mad.

Efter tog vi på rundtur. Vi startede på gravpladsen igen. Over 20.000 store grave og ukendt antal mindre. Det er egentlig ikke grave – det er memorials. Rige og magtfulde mennesker i feudal og nutidsjapan får opført et monument der til.deres minde, og monumenet bliver opført mens de lever. Der var en memorial for den allerførst samurai i Japan. Den var mere end 1200 år gammel. Der var så også en memorial for Panasonic i den nyere afdeling.

I slutningen af gravpladsen var der et tempel hvor grundlæggeren af singo buddismen, Kobo Daishi gik i sin ‘evige meditation’ og forsvandt for 1200 år siden. Vi tror at han bare krassede af da han mediterede, men han får serveret 2 måltider hver dag i et særligt tempel.

Derefter så vi endnu flere templer og derefter vegetarisk frokost (juhu). Så skulle vi videre tilbage til Osaka hvor vi skulle have én overnatning.

Vi ankom til Osaka ved tretiden og vi gik ud til aftensmad senere. Osaka kan bedst beskrives som Japans ‘sin city’. Vi boede midt i Namba området hvor restauranter og nattelivet er. Overalt er der pachinko steder (japansk gamble), natklubber og alle de små gader var red light district. Der var endda et sted hvor du kunne betale for at en kvinde lod dig lægge hovedet på hendes knæ og så ville hun så rense og nusse dine øre i en halv time for 3.000 yen.

Vi spiste sukiyaki (en stor gryde med alt muligt i som bliver tilberedt ved bordet) og fik is og kaffe med op på værelset.

Næste dag så vi Osaka Castle, men det var for varmt til at bevæge sig så vi blev nede mens de andre tog en tur op i slottet. Vi fik dog et billede med en samurai og en kold slush ice. Det var 33 grader i skyggen og jeg vil slet ikke vide hvor varmt der var i solen.

Nu går turen til Hiroshima og Miyajima.



Kategorier: Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar


Turen gik fra Hakone klokken to om eftermiddagen. Vi skulle køre 5-6 timer i tog til en by hvor de har holdt den traditionelle byggestil, Takayama.

Vi kørte med bjergtog hele vejen, nok den smukkeste tur jeg nogensinde har kørt i tog. Hele vejen regnede det, der kom nok mere end 60 mm regn den eftermiddag. Hele vejen kørte vi langs en flod der brusede pga det ekstra vand fra regnen. Der var også opsat vandkraftværker hele vejen op igennem bjergene. Nogen gangr blev toget nødt til at stoppe fordi der kom for meget vand over skinnerne.

Da vi ankom til Takayama regnede det ikke længere, heldigvis. Vi skulle bo på et sted der er en komplet replika af et gammelt japansk flerfamiliehus. I hver vores rum var der et opholdsrum, soverum og et therum med ildsted i midten. Da de viste os rundt i rummene jokede vi med at vi gerne ville have tændt op, og straks var det ‘hai, hai, we bring fire, we bring wood’. Vi undlod dog at tænde op for her er varmt i forvejen.

Senere gik vi ud for at spise. Takayama ligger i Hida regionen som er kendt for sit Hida Beef som er ligesom det berømte Kobe kød. Det var et grill-selv sted og det er det mest velsmagende oksekød jeg nogensinde har smagt.


Vi fik masser sake til. I seng med os.

Dagen efter skulle vi tidligt op og på rundtur i byen. Vi så deres morning marked og traditionelle gade hvor sakebryggerne holder til. Deres kendetegn er en kæmpe bold af cedertræ der hænger oppe over indgangen til butikken.

Vi fortsatte til det gamle rådhus og blev vist rundt og fik set hvordan japansk velstand så ud i gamle dage.

Efter det var der fri tid resten af dagen hvor vi shoppede sake og souvenirs. Vi gik også op af bjerget for at besøge deres frilandsmuseum, en gammel bevaret landsby Takayama no Sato. Her så vi hvordan bønderne levede i 1700-tallet og helt op i 1900-tallet. De første fotografier der blev taget af landsbyen da den stadig var i funktion blev taget af de første vesterlændinge der kom dertil.


Ned af bjerget, tilbage til hotellet, i onsen (fællesbad med hot spring) og så til traditionel 12-retters japansk menu. Meget mad.


I skrivende stund er vi på vej til Koyasan i Shinkansen for at besøge et buddistisk tempel.



Kategorier: Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar