Vi startede dagen med traditionel japansk morgenmad – dampet fisk, ris med nori, syltede ting, noget grønt og misosuppe. Ikke alle kunne spise op (tihi).
Efter morgenmad kom Ryoko og Ayako til ryokanen for at hente os. Vi kender dem gennem det udvekslingsprogram min farmor har deltaget i. De ville følge os rundt i byen.
Harajuku
Vi tog metro og tog til Harajuku st. hvor vi skulle mødes med en som Ayako kendte og som også havde været med i udvekslingsprogrammet. Derfra gik vi af hovedegaden i Harajuku. Vi startede med at få en, som Ayako kaldte det, let frokost der var en stor tempura-don, altså en skål med ris og valgfrit tempura, rejer eller grøntsager stegt i risdej, på toppen. Bydelen er kendt for at være der hvor de unge kommer for at spendere deres penge. Og der var mange unge pige og drenge, super groomede og klædt i deres aller bedste og smarteste outfits. I én bestemt gade vi fulgte havde butikkerne specialiserede sig en lyserød bubble gum stil hvor alting var med plateu og i plastik, næsten hver butik med en råbende kvinde udenfor med skinger stemme til at lokke folk ind. Anna fik gjort en del shopping.
Yoyogi Park
Efter shopping gik vi til Yoyogi parken som er den største park i Tokyo. Ved indgangen til parken stod en masse ældre mænd med Elvis-hår i grupper og dansede dårligt i stilen ala Elvis. Underligt.
Længere inde i parken var der mere stille og roligt selvom der var utrolig mange mennesker også her. Overalt var der folk der dansede og spillede på trommer, mest for at øve sig. Vi fik ‘shaved ice’ at spise, som er ren is der er blendet og så hældt over med en smag. Friskt, for det har været den varmeste og fugtigste dag indtil videre. Vi gik igennem parken og videre hen til et helligt skrin som japanerne gerne ville se.
Meji shrine
Vi gik ad en lang sti fra udkanten af Yoyogi parken beklædt med kæmpe træer. Meget stille stemning i forhold til hvad vi har oplevet indtil nu i Tokyo.
Skrinet var bygget til ære for kejserne i Meji-æraen. Da vi var kommet igennem porten til skrinet var der en traditionel.brullupscermoni i gang. Anna prøvede at bede ved skvrinet – et buk, smid en mønt i, to klap og dit ønske. Ayako og hendes veninde Chiho købte en fortune hos munkene. Og så var det tilbage til mylderet.
Mere Harajuku
Vi tog et pitstop hos Starbucks og så var det videre. Ayako sagde at hendes ynglingsbutik lå i nærheden – ‘Kiddo Land’ som den hed. En fire etagers stor butik kun med små puttenuttede børneting. Anna fik købt en masse igen. Jeg fandt da også et mobilcover udformet som æg og bacon. Købte det ikke. Min far købte et usb stik formet som en pingvin. Gamle Ryoko købte en fluffy Hello Kitty pude. Efter en times tid i Kiddy Land var det på tide at få aftensmad hjemme i Asakusa.
Vi fik okonomiyaki som er en slags ægge-pandekage som man selv steger inde på midten af bordet. Restauranten valgte Ayako og den var traditionelt indrettet hvor man skulle tage skoene ind inden man gik ind. Nom.
Efter det sagde vi farvel og benene kan ikke mere, selvom vi ikke hørte en eneste klage fra japanerne.
Mille
(325)