Første dag i Kyoto. Vi var på den helt store rundtur. Vi startede i et tempel der har en helt speciel stenhave. Haven har 15 sten, men uanset hvordan du sidder og kigger ud i haven kan du aldrig se mere end 14 sten på een gang. Tallet 15 er i følge buddismen et helligt tal, så det er kun dem med ultimativ visdom der kan ‘se’ alle 15 på een gang.
Efter det tog vi til Kyotos mest berømte tempel, den gyldne pavillion. Der var super mange andre turister så vi skyndte os bare igennem for at få et billede. Hele bygningen er dækket af guld og på.øverste etage er der et meget fint lakgulv som har været dyrere at lave end selve guldet på bygning. Faktisl tjener guldet kun den funktion at beskytte lakgulvet fra varme (vist nok).
Vi skyndte os ud i skyggen og fik den bedste shaved ice på hele turen med citronsaft og sukkersyltede citroner på toppen.
Efter den gyldne pavillion var der frokost – nudler. Så gik turen videre til det gamle shogun palads. Hele bygningen er udstyret med Nattergale-gulve som med vilje er designet til at knirke når man går på dem. Ingen skal have love til at snige sig rundt i shoguns palads. Bygningen var også en af de eneste originale bygninger tilbage, alle de andre bygninger vi har set før har været genopførsler.
Efter paladset var vi så på market kun med mad. Der var flest syltede ting, radisser, agurker, blommer osv som de bruger til deres ris.
Om aftenen gik vi ud og spiste vi et meget hyggeligt område nede ved floden. Vi fik pizza og det hele var meget autentisk italiensk (woops).
Næste dag havde vi valgt at have en fri dag mens resten af gruppen tog til Nara. Vi shoppede det meste af dagen mens regnen stod ned i tykke stråler.
Sidste dag i Kyoto tog vi på et loppemarked der bliver holdt en gang om måneden inde i ved et tempel. Vi fik købt en traditionel tepotte, en japansk kniv og andre småting. Senere på dagen skulle vi til ‘Meet a Maiko’-session. En maiko er en geishani træning. Vi fik serveret grøn the og traditonelt slik. Pigen, maikoen, fortalte os at hun var 18 år gammel halvejs i sin fireårige træningsperiode. Mens de er i oplæring får de ikke løn men bor til gengæld gratis hos en husmor. Når de er færdige geisha (kun ca 20% når hele vejen igennem) er de selvstændige og en normalt geisha tjener omkring 10.000 dollars om måneden som en en rigtig god løn i Japan. Den ældste fungerende geisha i Kyoto er 90 år så det er ikke alder eller skønhed men færdighed der betyder noget i faget. De skal kunne spille på alle de traditionelle instrumenter og danse og kende te-ceremonien. Deres hår er sat flot og stort op og de får kun lavet en ny frisure en gang om ugen. Det er også denne ene dag om ugen de må gå med løst hår og derved også gå andre steder hen end den traditionelle del af Kyoto, Gion. De må fx ikke gå ned i supermarked med deres hår sat op på den specielle måde, ellers ødelægger de deres image.
Efter Maiko-sessionen var der Sayonara-dinner (farvel-middag) med gruppen hvor de fleste rejset hjem søndag. Vi fik shabu shabu på et meget fancy sted med privatrum og det hele. Stedet var så stort at vi ikke kunne finde ud igen da vi skulle få.
Nu går turen til Tokyo hvor vi har de sidste tre nætter.
Mille
(746)
1 comment for “Kyoto”