Endnu en dejlig dag. En lille gåtur i området omkring The Tarr Farm Inn før morgenmaden, med lidt fjern torden som lydbagrund.
Derefter morgenmad bestående af toast, te, omelet og grød.
Derefter blev kursen sat mod kysten i Cornwall. Kun lidt lokale skyer vi skulle gennem (de hænger lavt over moor’en), derefter klarede det op og vi fik nogen glimt af den dramatiske kystlinje.
Derefter drejede vi ind i landet for at nå vores logi for natten, Three Crowns i Chagford, som ligger i toppen af Dartmoor.
Et bad og en gåtur rundt i byen, med en øl og et glas vin uden for hotellet.
Gitte havde en klar fornemmelse af dejavu , og ganske rigtigt, vi var her også i 2019 – men det gør ikke noget, for her er virkelig hyggeligt.
I morgen kører vi til Plymouth og besøger en gammel ven.
(14)