Takayama

Turen gik fra Hakone klokken to om eftermiddagen. Vi skulle køre 5-6 timer i tog til en by hvor de har holdt den traditionelle byggestil, Takayama.

Vi kørte med bjergtog hele vejen, nok den smukkeste tur jeg nogensinde har kørt i tog. Hele vejen regnede det, der kom nok mere end 60 mm regn den eftermiddag. Hele vejen kørte vi langs en flod der brusede pga det ekstra vand fra regnen. Der var også opsat vandkraftværker hele vejen op igennem bjergene. Nogen gangr blev toget nødt til at stoppe fordi der kom for meget vand over skinnerne.

Da vi ankom til Takayama regnede det ikke længere, heldigvis. Vi skulle bo på et sted der er en komplet replika af et gammelt japansk flerfamiliehus. I hver vores rum var der et opholdsrum, soverum og et therum med ildsted i midten. Da de viste os rundt i rummene jokede vi med at vi gerne ville have tændt op, og straks var det ‘hai, hai, we bring fire, we bring wood’. Vi undlod dog at tænde op for her er varmt i forvejen.

Senere gik vi ud for at spise. Takayama ligger i Hida regionen som er kendt for sit Hida Beef som er ligesom det berømte Kobe kød. Det var et grill-selv sted og det er det mest velsmagende oksekød jeg nogensinde har smagt.

image

Vi fik masser sake til. I seng med os.

Dagen efter skulle vi tidligt op og på rundtur i byen. Vi så deres morning marked og traditionelle gade hvor sakebryggerne holder til. Deres kendetegn er en kæmpe bold af cedertræ der hænger oppe over indgangen til butikken.

Vi fortsatte til det gamle rådhus og blev vist rundt og fik set hvordan japansk velstand så ud i gamle dage.

Efter det var der fri tid resten af dagen hvor vi shoppede sake og souvenirs. Vi gik også op af bjerget for at besøge deres frilandsmuseum, en gammel bevaret landsby Takayama no Sato. Her så vi hvordan bønderne levede i 1700-tallet og helt op i 1900-tallet. De første fotografier der blev taget af landsbyen da den stadig var i funktion blev taget af de første vesterlændinge der kom dertil.

image

Ned af bjerget, tilbage til hotellet, i onsen (fællesbad med hot spring) og så til traditionel 12-retters japansk menu. Meget mad.

image

I skrivende stund er vi på vej til Koyasan i Shinkansen for at besøge et buddistisk tempel.

Mille

(459)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.