Dagen startede i støvregn, og skyerne lå så lavet at vi næsten ikke kunne se landskabet omkring os. Vejrudsigten sagde dog det ville klare op omkring middagstid, så vi kørte nordpå langs kysten for at komme nord for Snowdonia nationalparken.
Vi stoppede for at for lidt mad og noget kaffe.
Mens vi holdt pause holdt regnen op, og solen kom frem.
Nu kunne vi endelig se landskabet vi kørte i, og det var lige det vi håbede på. Dramatiske bjerge, grønne skove, og fantastiske (smalle) veje gennem det hele.
Når vi taler om smalle veje, så er her en lille smagsprøve på hvordan de er. I Wales bruger man ikke det der nymodens pjat med steder hvor man man kan passere andre køretøjer. Så de gange vi mødte biler, så måtte de bakke (det kan vi jo ikke) indtil der var plads i rabatten til vi kunne klemme os forbi hinanden.
Overnatning var lidt problematisk, da englænderne åbenbart alle var i Wales i dag. Vi fandt dog til sidst et sted, The Neuadd Arms Hotel i Llanwrtyd Wells, som åbenbart er et yndet biker-sted.
I morgen kører vi til Exmoor Nationalparken, hvor vi har forhånds booket en overnatning på et rart sted med ordentlig mad, hvilket vi trænger til 😀
(12)