I dage var bare en kort tur på 200 km til Cotswold. Det var en god idé, for lige over middag startede regnen, og det regner stadig.
På vejen havde vi indlagt et lille stop for at se Jeremy Clarkson’s gårdbutik Diddly Squat Farm Shop i Chipping Norton. Det var et cirkus af mennesker. Englænderne elsker deres kendisser, og Jeremy Clarkson er bestemt ingen undtagelse. Vi gad ikke stå i kø i timevis i regnen, så vi kom ikke ind i butikken.
Derfra gennem tæt regn til Broadway, hvor vi havde booket et selvbetjenings værelse.
Efter et bad ville vi ud og kigge lidt på byen. Der bor mange rige mennesker i Broadway, hvilket afspejles i priserne og derfor er byen ikke så overrendt af turister.
Imorgen kører vi mod Sussex i Sydengland, tæt på Eurotunnelen, så vi er klar til at komme ind i EU igen.
(30)