Nu er vi så vel ankommet til Tokyo. Vi bor i en bydel der hedder Asakusa, som er koncentreret om et stort tempel der ligger lige oppe ad gaden. Det vil sige at de fleste butikker her omkring handler med traditionelle riskager, senbei, traditionelt slik, dango, og små gaver og lykkeamuletter som kan velsignes oppe i templet.
Min far var da også lige ved at blive snydt for 50.000 yen af en munk der ville give ham en speciel ofrings-dimedut.
Som observeret i dag, så kommer unge japanske piger i deres fineste yukata/mindre fin kimono og køber en ofring/bøn oppe i templet, går ned af gaden og køber lidt dango og grillspyd og hopper så på en man-powered cykel, hvor man sidder ligesom i en cykeltaxi, bortset fra at manden der fører den ikke cykler, men løber. Så har vi været ude og spise frokost, hvor vi fik alt muligt underligt, en af retterne havde vist nok tyre-penis i.
Til aftensmad fik vi Shabu shabu og sukiyaki hvor man får sin egen gryde på et blus midt i bordet og man så selv sidder og putter kød, svampe og grøntsager i. Lækkert nok, og så var det all you can eat in 90 min. På tredje sal i et bygningskompleks.
Huslejen er så høj i Tokyo at folk er blevet nødt til at bygge højt og tæt. Mange steder, som vi så på vej ind til byen fra Narita lufthavn med tog, har bygningerne ikke mere end et par cm i mellem sig. Alligevel får de plads til haver og diverse.
Lidt om vores hotel – det er en traditionel Ryokan, ligesom bed and breakfast. Vi sover på futon på tatami gulve og alting foregår på gulvet. Indendørs har man hotellets yukata på som man også sover i. Sengene er hårde, lavet til en hårdtarbejdende japaner der ikke skal sove for længe, ellers får man ondt. Så nu må vi se hvor længe vi får sovet med jetlag og rismåtter.
Mille
(318)