Vi kørte tidligt fra The Wishfull Thinker, med tanken om at finde noget morgenmad på vejen når vi alligevel skulle have brændstof til min italienske elskerinde. På en tankstation faldt vi i snak med en motorcyklist, der anbefalede en cafe der serverede god morgenmad – Nibbles Newenden hed stedet, drevet af et ægtepar med stor passion for motorcykler. Så vi fik mange anbefalinger til gode steder i Wales sammen med morgenmaden.
Derfra blev kursen sat mod Cotswold. Det blev en ret regnfuld dag, hvor vores tøjs evne til at holde vand ude blev grundigt testet.
Tørre inde under tøjet nåede vi vores destination, The Crown Inn.
Derefter var det på hovedet i seng, og ind under dobbeltdynen (en virkelig dårlig ide), mens vinden ruskede udenfor, og regnen slog mod ruden – men i morgen skulle det blive tørvejr 😀
(18)