Morgenen i Folkestone var flot – blå himmel, stille hav, og en bleg måne.
Efter en nat med lyden af havet i ørerne, og en gang morgenmad, kørte vi direkte til Eurotunnel terminalen. Gitte havde købt en Flex Plus billet, så vi kunne tage fast track indtjekning, og dermed nå et tog tidligere end planlagt.
I toget besluttede vi at droppe overnatning i Tyskland, og i stedet køre direkte hjem.
Alle der har prøvet de lange træk ved, at der sjældent er noget at skrive om på sådan en tur. Det er motorvej og atter motorvej. Kun afbrudt af de gange når menneske og maskine skal have tilført brændstof.
Da mørket faldt på blev jeg opmærksom på lyset ikke var justeret til kørsel med bagage og passager. Vi blev blinket af en del gange, hvilket jeg naturligvis returneret med et blink fra mit lange lys. Hertil skal siges, at det lange lys på Ducatien lyser en smule svagere end en super nova… 😀
Lige efter midnat kunne vi parkere foran eget hus, og kravle i egen seng – men naturligvis først efter katten havde fået lidt mad og kærlighed… <3
(122)